Nyt medlem

Hvorfor spille i ASV?

ASV er en af Danmarks største volleyballklubber. Vi er også en af de mest traditionsrige med over 60 år på bagen og et stort pokalskab i klubhuset.

En del af vores erklærede målsætning er, at kunne tilbyde volleyball på alle niveauer – nybegynder, motion, kreds, division og elite.

Uanset på hvilket niveau du befinder dig, har vi et hold, der passer til dig. Du behøver altså ikke at komme med mange års erfaring for at være velkommen i ASV – det er nok, at du har lyst og evner til at spille.

Er du ny i Aarhus er ASV desuden et godt sted at stifte nye bekendtskaber og møde nye venner. ASV handler nemlig ikke kun om volleyball. Vi prioriterer et godt socialt miljø højt, og har rigt klubliv med fester, sociale arrangementer, stævner og meget mere.

Hvad skal jeg gøre?

  1. Vælg det hold der passer bedst til dit niveau. Find holdene og læs nærmere om dem under fanen “Hold”,
  2. Udfyld tilmeldingsformularen
    Skriv en kommentar til holdets træner hvor du beskriver din erfaring og evt. position.
  3. Afvent svar fra træneren og bliv placeret på et hold.
  4. Du tilbydes to gratis prøvetræninger.

Kender du ikke dit niveau?

Oplys navn, alder, om du har spillet før og på hvilket niveau og evt. position, så finder vi et passende hold til dig.